D. 23. og 24. august er Mountainbike Club Vejle (MCV) værter for årets Danmarksmesterskab i XCO og XCC, og der er lagt i kakkelovnen til et brag af en cykelfest for både ryttere og tilskuere.
De fleste cykelkyndige danskere kender efterhånden de legendariske stigninger i Vejle fra både PostNord Danmark Rundt, Tour de France starten i 2022 og motionsløbet Grejsdalsløbet. Men også blandt landets mountainbikere er Vejles stejle bakker kendt som et af Danmarks bedste og mest udfordrende terræner. Læg dertil én af Danmarks ældste mountainbikeklubber og du får opskriften på et danmarksmesterskab i international klasse
SE MERE OM DANMARKSMESTERSKABET HER https://www.facebook.com/profi...
Mountainbike Club Vejle (MCV) en af Danmarks ældste mountainbikeklubber med ca 200 medlemmer. Både eliteryttere, som tilhører danmarks- og verdenseliten, konkurrenceryttere i alle klasser, ungdomsryttere, børneryttere og motionister. I MCV er der et rigtigt godt fællesskab på tværs af alle niveauer.
Vi træner sammen og afholder både sportslige og sociale arrangementer, f.eks. klubmesterskaberne, langture, træningslejr, orienteringsløb på mountainbike, klubaftner, foredrag, videoaftner og julefrokost.
Kontingent er pt 600kr pr kalenderår for alle aldersgrupper.
Der ydes familierabat, så efterfølgende medlemmer på samme adresse kun betaler 450 kr årligt.
Kontingent opkræves ved indmeldelse og derefter én gang årligt efter generalforsamlingen, som normalt finder sted i februar.
Indmeldelse foregår her på MCV.dk under "Tilmelding". Vælg det ønskede hold, som bekræftes af en af trænerne.
Kontingentopkrævning sker gennem Holdsport appen / hjemmesiden.
Der kan betales med Visa/Dankort, Mobilepay og Mastercard.
Vi bruger Holdsport app/hjemmeside til at slå ture og arrangementer op. Du får en profil på Holdsport ved indmeldelse.
Ønsker du at melde dig ud af klubben sker det ved henvendelse til klubbens kasserer på mail: kasserer@mcv.dk.
Vi ses i skovene!