nov 192013
 

I forlængelse af to episoder i weekenden, hvor Større grupper (ca. 20) af mtb ryttere er kørt igennem Private haver/skov, hhv. Lørdag i Uhre Skov, og Søndag Ved Mettesvej i Nørreskoven. Genopfrisker MCV bestyrelsen hermed retningslinierne for færdsel og opførsel på MTB.

I de to pågældende episoder, var det ikke grupper fra MCV, men sådanne uheldige hændelser kan desværre have indflydelse på alle MTB ryttere der ønsker at dyrke deres sport frit i skovene omkring Vejle.

Så derfor:

Uddrag fra folderen vi lavede i samarbejde med Vejle Kommune:

  • Sænk farten, og hold til højre ved møde med andre brugere af naturen.
  • Giv tegn (lyd) i god tid ved møde med andre.
  • Kør kun i mindre grupper og undgå at skræmme vildt op.
  • Kør kun hvor du må – aldrig i skovbunden, og på dyreveksler.
  • Undgå at køre, hvor der er tydelig mærker af slid.
  • Smid aldrig affald i naturen.

Derudover, kør ikke ind på privat grund –  kommer du til det alligevel, og taler med ejeren, er det vigtigt at holde en pæn og sober tone, undskylde og forlade grunden.

MCV´s bestyrelse håber at alle MCV-ryttere vil være med til at håndhæve disse retningslinier – Det gælder selvfølgelig uanset hvilken regi man køre i.

Samtidig opfordre MCV-ryttere der er medlemmer af andre Grupper, Fitness Centre, og Klubber, der benytter sig af naturen, at sprede disse retningslinier i disse.

Det er i vores alles interesse at vi kan færdes frit i naturen!