Vintertræning

Et essay af Kim Løkkegaard Krogh

Nu sidder jeg her igen. Den monotone lyd af spinningcyklens svinghjul mod belastningsskruen.
Sveden der drypper fra panden og armene – så er der reklamepause fra simpsons, ned og sidde, af med belastningen – 7 minutters pause til den næste interval-blok, vinduerne er dugget til i stuen og en markant lugt af gamle cykelsko og sved hænger tungt i lokalet.

Træningen frem mod næste sæson er i gang og jeg sidder og funderer over hvordan det næste år på mtb’en skal gå.
Mine tanker vandrer til sidste sæson – hvad kan der gøres bedre?
Shimanoliga i Silkeborg: Hvordan var det nu? Ja - jeg skal være bedre til de syge intervaller, nååe ja – det er derfor jeg sidder her på spinningcyklen.
DCU løb i Varde: Ondt i lænden og den ærgerlige smag i munden af at stå af cyklen før løbet er forbi – rygtræning og en full suspension må være svaret..

Hov – næste blok intervaller skal starte: 3 sæt af 5 min stående ved AT, 2 min siddende ved samme belastning og 3 min roligt.
Jeg står og drypsveder mens jeg lader tankerne kærtegne den Scott Spark, jeg har bestilt ved Børge Madsen. Skal jeg kaste penge efter en diskret rød tråd igennem cyklen? Nej, det må være nok med røde nipler i de hjul Rasmus bygger. Mums jeg glæder mig til at kaste den rundt i skoven – tough love, det er dét en Spark skal have. Hov – jeg må hellere få en block-lock styrfitting sat i, jeg har jo tendens til at køre lige på grænsen af kontrol, det ville være ærgerligt med et brud på overrøret fra et slag med et bremsegreb.
Ned og sidde, syren sniger sig ind i lårbasserne. Jeg kigger på pulsuret – er 2 minutter virkeligt så lange? 30 sekunder endnu, 20, 10, endelig! Af med belastningen, op og sidde, få noget vand.

Sidste år var min primære træning de 26 km på arbejde og hjem igen. Min grundform må være i orden? På den anden side set var jeg sat ud af spillet med 2 gange influenza og en uge på kursus i december.

Hvad skal jeg sætte af mål for sæson 2010? Podieplaceringer i B? Ja – det må være en barre som er ambitiøs men opnåelig.
Hvor går 3 minutter bare hurtigt! På med belastning og op at stå igen. Jeg ville ønske jeg var ude i skoven – vel og mærke en skov uden is og sne. På min nye Spark selvfølgelig. Jeg sender en tanke til Ulstrups Spark, som jeg fik lov at prøve. Jeg står ikke længere på en spinningcykel men på min nye cykel, jeg er ude i skoven, jeg mærker dækkene bide i underlaget og jeg kan se toppen af bakken. Op på toppen, ned og sidde, holde belastningen – cyklen skyder frem under mig mens jeg kværner ud af det lige stykke på toppen.

VRRRÆÆÆÆÆÆÆL lyder det fra juniors værelse. POP, jeg er tilbage i den ærgerlige lugt i stuen. SOV tænker jeg. Det er ikke nu du skal være vågen. Jeg fortsætter med træningen, han falder nok til ro af sig selv. Heldigvis. Nu er der stille.

Jeg fortsætter med det sidste interval. Op og stå, på med belastning, 7 minutter tilbage til nedvarmning.
Jeg spekulerer om puslespillet med familie, job og træning løser sig på en måde, som alle er tilfredse med? Jeg vil gerne køre 2 løb hver måned i sæsonen, mtb og/eller landevej – kan det mon lade sig gøre?
Barnepige, tænker jeg – det må være løsningen, når konen har hest og bruger mere tid på sin sport end jeg gør. Kender jeg nogen som kunne være barnepige? Nææh, men der må være en potentiel barnepige ude fra stalden hvor hesten står?

De 5 minutter stående er forbi. Ned og sidde de sidste 2 minutter. Jeg mærker syren fra start. Det er godt, det er sidste interval. Nu sover tæerne også – jeg kommer i tanke om hvorfor jeg ikke bruger de gamle sko mere. 30 sekunder tilbage, 20, 10 slut. Nedvarmning.
Puha – det er vist godt at der er lidt tid til sæson-start.