Et essay af Anders Aistrup Mikkelsen
"...folk fortæller at det tager mellem 25-60 min at køre de 4 km til toppen og at nogle må stå af undervejs"
Brocken… et ord, der igen og igen dukker op når der lige er et roligt øjeblik. Lad det være sagt med det samme, min cykel har ikke rørt sig mange cm, de sidste på måneder. Det var derfor også med en vis ærefrygt, at jeg tilmeldte mig årets tur til harzen. Mange spørgsmål har meldt sig siden tilmeldingen; vil jeg kunne følge med, kan gearet klare sådan en tur, hvad med op og nedkørsler, skal de andre hele tiden vente på mig osv osv. Men et spørgsmål har drevet mig til, at presse mig til det yderste i næsten hvert træningspas, nemlig spørgsmålet om jeg vil være den sidste på toppen af brocken.
Jeg har efterhånden hørt en del historier om dette gudsforladte sted midt i hjertet af tyskland. Folk fortæller at det tager mellem 25-60 min at køre de 4 km til toppen og at nogle må stå af undervejs, at vejene er gamle betonklodser fyldt med store huller, der bare venter på at du kører i dem, at der er tåget 300 dage om året og byder på noget af det mest ustabile vejr i hele tyskland. Det er derfor med en vis respekt, at jeg ser frem til mødet med bjerget. 1142 meter er jo alligevel en slat. Men hey.. en ting er andres historier, noget andet er ens egne oplevelser.
Et eller andet sted er jeg faktisk også ligeglad med om jeg ligger forrest eller bagerst i feltet, om jeg må hoppe af og trække op og ned af sporet osv. Det der betyder noget for mig på den tur, er at vi oplever den helt specielle form for klubfællesskab, der ofte opstår på den slags længerevarende ture, at jeg lærer nye mennesker at kende samt at jeg ikke står som den sidste på toppen…
Brocken… ordet for mig til at flytte mine ben lige ½ km hurtigere i timen når jeg løber, det for mig til at sparke lidt hårdere når jeg spiller fodbold, det får mig til at ligge 1 kg mere på vægten når jeg rykker i vægte om morgenen, det får mig til lige at slå lidt hårdere og hurtigere på sandsækken når jeg bokser, det får mig til at gå et level op på crosstraineren og det får mig til at ligge en kvart omgang ekstra på belastningsknappen på spinning cyklen….
Om ikke andet, hvis jeg skulle stå som sidste mand, så har brocken i den grad været en motivationskilde gennem de mørke og triste vintermåneder.
Men det gør jeg ikke, Rammstein vil fylde ud gennem min i-pod og jeg vil give den alt hvad jeg har, finde et godt tråd og brække mig på toppen… af brocken 
