Essay af Karsten Kristensen
“Den 6. december 2009 sad vi klar ved computeren et kvarter før starten til tilmeldingen. Op til deadline kl. 12.00 sad vi med nøjagtig samme fornemmelse i maven, som inden starten bliver givet fri til et løb. Pegefingeren tastede F5 ca. hvert andet sekundt. Der var startet en ekstra computer op i tilfælde af nedbrud. Vi var KLAR …. Kl. 12.07 var skemaet sendt, og så var det bare at vente. De næste 4 timer var ret lange … Ved 16 tiden fik vi en e-mail, at vi var blandt de første 350 par som var sikret en plads…YESSSSSSSS. “
Til dagligt er Team Chicken alias Freddy og Karsten Kristensen temmelig anonyme i MCV sammenhæng. Vi har kørt på cykel siden barns ben og det med at køre på cykel var helt naturligt for os, hvis vi ville nogle steder. Vi er begge født i Vejle, men i vores drengeår boede vi ca. 20 km. fra Vejle. Området hedder den dag i dag Smidstrup og ligger imellem på Farre og Lindeballe.
Lige som alle andre raske drenge spillede vi fodbold i vores fritid, men for at komme til fodbold skulle der cykles. Det kunne godt blive til en del kilometer selv om man kun var 8 år. Vennerne omkring os på gårdene var 3-6 år ældre end os. Selv om der var ret stor aldersforskel, så cyklede vi ture sammen med dem. Af og til kunne det godt blive til en 70 km. cykeltur på en 20” SCO med skærme. En dag kom der speedometer med kabeltræk på cyklen. Så var der ingen vej tilbage… Det blev til diverse børnecykelløb rundt omkring og da vi var i 10 års alderen begyndte vi at køre rigtigt cykelløb i Vejle Bane- og landevejsklub. Egentligt kørte vi ret stærkt i ungdomsårene, men som mange har erfaret, så findes der mange fristelser her i livet, så vi blev ikke ved med at køre stærkt.
I starten af 90’erne kom der nogle underlige cykler til landet. Det var faktisk sådan nogle vi godt kunne have brugt, da vi boede på landet og da vi kørte ræs i Nørremarks skoven i ungdomsårene. Store fede dæk og masser af gear. Ja det er mountainbiken jeg skriver om. Siden da har vi begge kørt både MTB og racer på hobby/motionsniveau.
De seneste 6 år har vi været på drengeferie og kørt MTB i Alperne med andre ligesindede.
For ca. 8-10 år siden så jeg (Karsten) et program i TV med Gary Fischer, som kørte et løb i Alperne som hed Transalp. Der startede drømmen. Det så bare for fedt ud.
Som der er med alt muligt andet, så skal der gøres en indsats, så jeg lokkede Freddy (lillebror) med til Alperne i håb om at han ville få det lige som mig. I første omgang var det ikke noget for ham. På det tidspunkt for ca. 6 år siden var han ikke i særlig god form, havde eget firma, var salgschef i et andet firma og noget bøvl med hjertet. Derfor var det ret forståeligt at han ikke hoppede rundt med armene over hovedet.
Transalp etapeløbet er for par, så jeg skulle finde en makker, der var lige så skør som jeg og samtidig syntes det kunne være sjov med sådan en udfordring. Efter et par år med drømmen, blev jeg enig med mig selv, at det måtte blive i det næste liv.
For lidt over et år siden havde Freddy været på forretningsrejse og på rejsen havde han købt ”Bike” MTB cykelbladet fra Tyskland. I bladet havde han læst om Transalpen og var blevet så tændt, at han spurgt om vi skulle deltage i 2010, altså lidt over 1½ år ud i fremtiden.
Uden overvejelser fik han et JAAAAA med det samme. Siden den dag i efteråret 2008 har vi haft det i hovedet og hele sidste forår trænede vi som om vi skulle deltage 2009. Vi fandt ud af, at vi stadig kunne køre på cykel som i gamle dage, så vi fik hurtigt fornemmelsen af, at det nok skulle kunne lade sig gøre, hvis vi ellers kan få det hele til at gå op med familie og job – og undgå sygdom og skavanker.
Men nu er det ikke bare sådan at man bare melder sig til uden at være forberedt. Med forberedt mener jeg, at det er alt man skal være på forkant med.
Alene ved tilmeldingen skal man være helt fremme i skoene. Løbet er meget attraktivt at deltage i. Der kommer ryttere fra hele verden og niveauet er alt fra elite til motionister i rigtig god form.
Den 6. december 2009 sad vi klar ved computeren et kvarter før starten til tilmeldingen. Op til deadline kl. 12.00 sad vi med nøjagtig samme fornemmelse i maven, som inden starten bliver givet fri til et løb. Pegefingeren tastede F5 ca. hvert andet sekundt. Der var startet en ekstra computer op i tilfælde af nedbrud. Vi var KLAR. Så snart tilmeldingsskemaet poppede op tastede vi så hurtigt vi kunne. Desværre skulle der udfyldes mange flere felter en vi havde regnet, så der var lidt panik på. Kl. 12.07 var skemaet sendt, og så var det bare at vente. De næste 4 timer var ret lange. Ud til computeren ca. hvert tiende minut. Ingen svar. Puha. Ved 16 tiden fik vi en e-mail, at vi var blandt de første 350 par som var sikret en plads. YESSSSSSSS. Vi slap altså for lodtrækning mellem de sidste 200 par, så det gav ro i sjælen.
Næste opgave. Hvordan skal det forløbe til sommer. Da vores familier ikke er specielt interesseret i vores hobby, så vidste vi godt, at det nok blev på egen hånd. Der er flere måder at overnatte på. Vi blev ret hurtigt enige om, at det med at overnatte på gulvet i diverse sportshaller ikke lige er noget for os. Vi blev også ret hurtigt enige om, at den bedste løsning for os er at leje en autocamper, så vi kan have vores eget mad, cykelstumper, sengetøj mm. med. Problemet er bare, at autocamperen ikke selv kan transportere sig fra etape til etape. D.v.s. vi skulle have fat i en chauffør, som er god til at lave mad, kan massere, har et godt humør, mulighed for at bruge små 14 dage af sin sommerferie sammen med os uden betaling. Umiddelbart var der ikke nogen. Så vi forhørte os i vores omgangskreds. Hvis vi kunne være heldige, så ville vores næste mål være inden for rækkevidde. Der blev spurgt ved udvalgte personer, men umiddelbart var der ikke bid – helt forståeligt. De fleste mennesker har 2-3 ugers sommerferie, så hvordan skulle man kunne forsvare at bruge 2 uger sammen med to cykeltosser.
Men igen tilsmiler heldet os. En af Freddys kammerater Finn meldte ud, at der var stor sandsynlighed for at han kunne komme med os på ”ferie”. Finn er en rigtig flink fyr, han er faglærer for cykelsmede, han har en mega lang sommerferie, så han kan med god samvittighed bruge 12-14 dage sammen med os, han er maraton løber, ved en masse om kost, ja jeg kan blive med at remse op af positive ting. Ville det være godt for os at få Finn med eller hvad? Efter ca. 14 dage fik vi en 100% tilbagemelding. Hurraaaa.
Næste opgave. Autocamperen. Skulle vi selv købe en? Efter en undersøgelse af prisniveauet, så var det ligesom udelukket, så leje måtte være det vi skulle. Da løbet afvikles i industriferien, så er det temmelig dyrt. 10-12000 kr. pr. uge, så ud over de små 10000 kr. i startgebyr, så er det jo en betragtelig ekstra udgift, som man er nød til at forholde sig til. I forbindelse med Craft Bike Transalp arrangementet har man mulighed for at leje en autocamper for ca. 11500 kr. til hele turen. Så efter lidt diskussion frem og tilbage om vi skulle leje i DK eller via Transalp, så blev det via Transalp. Depositummet er indbetalt og vi ”får” en 6 personers med cykelholder m.v. Endnu et hak kan sættes på huskesedlen.
Det ene tager det andet med sig. Vi fandt hurtigt ud af at det ikke bliver helt billigt at få den fedeste MTB oplevelse man kan forestille sig. Vi besluttede os derfor at ret tidligt i processen at bygge et koncept op, så vi kunne få betalt en del eller helst hele turen af sponsorer. Men hvorfor sponsorere et par gamle mænd i overgangsalderen? Derfor skulle vores koncept bygges op om ”noget for noget” princippet. Der er ret langt i mellem sådan nogle som os, der har familie med masser af børn, krævende fuldtidsjob, og som VIL prøve sig af med en udfordring som Transalpen. Så én af vores varer vi kan bytte med er et foredrag, som bl.a. omhandler hele planlægningsfasen, etape for etape og evaluering af hele projektet og kan det overføres til virksomhedsledelse.
Vi har erkendt, at mange timers træning om ugen ikke er mulig, så vi ved godt, at vi ikke kommer først over stregen, men vi er overbevist om at vi kan gennemføre. Vi har faktisk allerede kørt flere strækninger som indgår på de 3 første etaper i løbet, så vi kender terrænet. I september sidste år valgte vi at tilmelde os et MTB løb i Saalbach i Østrig. Løbet bliver kaldt VM for hobbybiker. Løbets distance og antal højdemeter svarer nogenlunde til de sværeste etaper i Transalp løbet, så det ville være en god test for os at deltage i det. Vi var 3 deltagere fra Team Chicken – Freddy, Karsten og Michael. Der var 3 andre danskere med og de 2 af dem fik vi kontakt med allerede inden vi kom til Østrig. Den enes mor arbejder sammen med Karstens kone – verden er lille. På www.teamchicken.tuknet.dk er der en historie fra løbet. Det korte af det lange var, at vi gennemførte trods svære odds, hvilket har fjernet den sidste tvivl om vi kan gennemføre Transalp 2010.
Craft Bike Transalp 2010 består af 8 etaper. Samlet ca. 20000 HM og ca. 600 km. Etaperne er mellem 50 og 100 km. – de fleste ca. 75 km. Vi forventer at kunne gennemføre en etape på mellem 5-8 timer afhængig af sværhedsgrad. Se evt. www.bike-transalp.de
Projektet udvikler sig hele tiden. Vi har fået etableret en hjemmeside, vi er godt i gang med vores sponsorkoncept og vi får trænet, selv om det danske vintervejr ikke er så træningsvenligt for tiden. Det meste af udstyret er købt. Vores familier har indstillet sig på, at det næste halve årstid er familieplanlægningen lidt mere stram end ellers. Som delmål har vi planlagt at deltage i diverse MTB- og landevejsløb, så vi forventer at komme i vores voksenlivs bedste form. Siden vi besluttede os for at deltage i løbet har det fyldt i vores liv, men vi må erkende, at efter vi fik billetterne, så er det i tankerne mange gange dagligt. Vi er begge klar over, at det måske er den eneste chance for at udleve den drøm, så vi overlader ikke ret meget til tilfældighederne. Vi krydser fingre for at helbredet holder og vi kan forblive i en god familierytme.
Der sker stort set noget nyt hver dag i vores projekt, så hvis du finder det interessant, så kig forbi vores hjemmeside www.teamchicken.tuknet.dk
Du kan også få en nyheds e-mail en gang i mellem. Skriv blot til kk@tuknet.dk hvis du ønsker at blive orienteret om nyheder.
