MCV United

MCV United er MCV's tilbud til ambitiøse U19- og U23-ryttere, der kører XCO på konkurrenceniveau og ønsker at udvikle sig i et målrettet og seriøst træningsmiljø.

Træningen fokuserer på de fysiske, tekniske og taktiske elementer, der kræves for at præstere i nationale og internationale XCO-konkurrencer. Samtidig vægter vi fællesskab, engagement og ansvar for egen udvikling højt.

Holdet har fast træning hver torsdag kl. 17.00-19.00, hvor holdets træner er til stede. Deltagelse forventes prioriteret højt, da denne træning er omdrejningspunktet for holdets fælles udvikling. Derudover lægges der op til fællestræning om søndagen, hvor rytterne selv tager initiativ til og koordinerer træningen.

For at være en del af MCV United er det et krav, at rytteren følger et systematisk træningsprogram og er tilknyttet en træner. 

Dette kan enten være klubbens træningskonsulent, Endura Consulting v. Jacob Agger eller en anden ekstern træner.

Holdet er primært for U19- og U23-ryttere med licens. 

For særligt motiverede 2. års U17-ryttere kan der efter individuel vurdering indgås aftale om deltagelse, hvis rytteren vurderes at passe ind i holdets værdier, ambitionsniveau og træningsmiljø.

MCV United er for ryttere, der ønsker at forpligte sig til både egen udvikling og holdets fællesskab – og som har ambitioner om at præstere på højeste nationale niveau og udvikle sig mod international konkurrence.


Kontakt os gerne, hvis du er interesseret og har yderligere spørgsmål.

Kontaktinfo

Bestyrelsesrepræsentant for Elite og Licens

Johan Riisgaard Laursen, fysjohan@gmail.com

tlf. 518426_56

Aktiviteter
Juni
Tor
25
MCV United Træning
17:00 - 19:00
House of Cycling - Toldbodvej 6
Juli
Tor
02
MCV United Træning
17:00 - 19:00
House of Cycling - Toldbodvej 6
Tor
09
MCV United Træning
17:00 - 19:00
House of Cycling - Toldbodvej 6
Tor
16
MCV United Træning
17:00 - 19:00
House of Cycling - Toldbodvej 6